Porchetta

Langtids stegt Italiensk rullesteg med krydderurter.

Ingredienser

  • 1 svineslag 
  • Friske urter feks. rosmarin, timian og persille mm.
  • 6 fed hvidløg
  • 1 mellem Løg
  • 1 tsk sorte peber
  • Oliven olie
  • Groft salt
  • Kødsnor

Slaget pudses for det værste fedt og deles så krydderurter kan rulles ind i kødet som er rullepølse. Sværerne ridses og noget af den fjernes så den ikke rulles ind i kødet men kun er på  ydersiden.

Urter og løg hakkes fint og blandes med en slat olivenolie. Det hele fordeles på slaget som rulles sammen til en steg. Det hele bindes stramt med kødsnor. I dette tilfælde er det lavet omkring mit spid til stenovnen. Godt med groft salt masseres ind på ydersiden af sværen.

Steges ved lav temperatur ca.100 ºC, 2 – 3 timer til en kernetemperatur på 65 ºC. Temperaturen øges herefter til 200ºC for at gøre sværen sprød (Ikke særligt nemt i en stenovn). Når kernetemperaturen er ca. 75ºC tages stegen ud og hviler en halv time før den spises.

Erkender der kom lige lidt for meget gang i bålet ved den sidste del af stegningen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *