Bryggeri HB3-24-RIMS

 

Bryggeriet

Bryggeriet HB3-24-RIMS er baseret på en 29 el-gryde monteret med indsats si for malt, cirkulationspumpe, 18l vandkoger, varmeveksler med kølepumpe og en prof termostat.

Systemet kører på 380V og med et booster varmelegeme kan temperaturen hæves med en samlet effekt på 4KW.

Køling af urt sker gennem en varmeveksler. Varmeveksleren fødes med en masse vand fra en 40m3 swimmingpool ved en separat pumpe.

Udstyret er sammenbygget af lige dele nye komponenter og lige dele kluns fremskaffet fra diverse ingeniør jobs.

Model H3 er et semi automatiseret udstyr. Temperatur og cirkulation kører selv så det er primært tilsætning af humle og overvågning af processen.

Bryggeriet er allerede nu udstyret med PLC med 6 udgange og 10 indgange. På sigt er det tanken, at automatiser så spædevand og humle tilsættes tidsstyret.

I dag løftes indsats sien med en gevind spindel hvilket er lidt besværligt. Bryggeriet er allerede nu forberedt med en 450mm pneumatisk cylinder med stempelstangs lås. Problemet er blot at det er mere besværligt at tilslutte trykluft end at hæve sigten manuelt.

Bryggeriet gør processen lidt nemmere da arbejdet begrænses til at tilsætte ingredienser samt overvåge om det ser fornuftigt ud.

I bund og grund  bliver brygget absolut lige så godt uden uden bryggeriet men som maskiningeniør tæller bygge processen også en del.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *