Bao Brød

Super luftigt dampet brød velegnet til Kinesisk Street food – brød fyldt med grøntsager, kød og dressing.

Et godt bud er pulled pork, fint snittet kål, gulerødder, peber, agurk og løg.

Dressing kan være chili sauce og cremefraiche dressing.

Ingredienser

  • 450 g hvedemel 
  • 50 g majsmel
  • 10 g skummetmælkspuler 
  •  tsk. bagepulver
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 spsk. sukker
  • 20 g gær
  • Raps olie

Tørre ingredienser blandes i en skål. Gæret opløses i lunkent vand og sukker og en spsk. olie tilsættes.

De tørre ingredienser æltes i vandet til en blød og ikke for klistret dej. Dejen forhæves i 2 timer før den deles i stykker a 35 -50 g/stk. Billedet viser 5o g Bao som måske er lidt store.

Hvert dejstykke rulles ud til en ellipse på  10 x 8 cm og med en tykkelse på ca. 5mm.

Den ene side af ellipsen pensles med olie og foldes sammen på midten så olie ligger mod olie.

Dejen hæver endnu en gang i 20 – 30 minutter. 

Der ligges bagepapir i en dampnings gryde. Papiret skal være perforeret så der er fin adgang for dampen gennem. Alternativt ligges hvert brød på et lille stykke papir.

Brødene damper 10 – 12 min og lægges på en bagerist til afkøling. Spises brødene med det samme er de klæge og ikke særligt gode så det er en god ide at bage min en halv time før brug så de når at afdampe og tørre lidt.

De færdige brød spises med f.eks pulled pork, pulled beef eller tilsvarende. Massere sprøde grøntsager og en god dressing

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *