Peking and

Fandt en sjov opskrift med traditionel Peking and fra grunden. Skulle lige prøves for gæste potentialet.

En and er ikke nem at købe i april måned men det lykkedes efter lidt søgen at finde en 3,5kg frossen industri and, ikke helt størrelse og slagtning som i opskriften men en and.

En krydderiblanding af ingefær, hvidløg, five spices, bønnepasta, hoisin sauce og peber blev forberedt.

Skindet på anden blev løsnet ved at blæse trykluft ind mellem skind og fedt.

Anden blev hurtigt balanceret for at trække det løsnede skind sammen igen.

Krydderiblandingen blev smurt indvendigt i anden. En Peking and er normalt slagtet ved at skære op under begge vinger og udtage organer gennem disse huller. Ved at skære en træprop stoppes gumpen til og anden kan fyldes med væske under stegning, for at opnå en meget saftig steg. Det kan man ikke med en dansk industri and så der blev indsat en åbnet coladåse.

Gumpen blev nu snørret bedst muligt til og anden lagt i tørmodnings køleskabet ved 4 Celsius i 5 døgn.

Undervejs blev anden overhældt tre gange med en blanding af riseddike, honning, sukker og vand for at få et flot brunt skind.

I ventetiden blev der bygget et vertikalt rotisseri som kunne monteres på skorstens hullet på min stenovn. En traditionel Peking and er stegt i store brændefyrrede ovne ved lav temperatur. Typisk fyrres med æbletræ for at få et røget aromatisk resultat.

 

Den tørrede and blev monteret med kroge indvendigt og en stålwire den kunne hænge i.

en slange med tragt blev indført i skroget og dåsen blev fyldt med kinesisk madlavnings vin – ikke nogen nem process.

Anden blev hængt op i den forvarmede ovn i stålwiren og roteret med 4omdr/min.

Desværre umuligt at finde en stegetid på en dansk and i en stenovn. Det blæste en del ind i ovnen så bålet blev anlagt i ovnens døråbning med en “læskærm” Dette gjorde det umuligt at få et stege termometer i anden så det blev lidt improviseret.

Efter 2 timer og 45min så anden færdig ud, måske lidt til den mørke side.

Serveret med hjemmebagte kinesiske pandekager af mel og vand, hoisin sovs, hjemmegjort ande sovs af bønnepasta, hvidløg, ingefær samt forårsløg, agurk, spidskål og gulerødder. Skindet ser lidt sort ud, men var meget lækkert sprødt og super velsmagende.

Afspil video

Peking And ver. 2

Peking and er ikke let at lave til mange gæster da anden hænger ned gennem stenovnens skorsten. Som et forsøg blev 3 stk 3800g ænder forberedt på vertikalt spyd.

For at sikre fugtighed indeni anden blev de fyldt med mosede æbler og kinesisk vin. 

Ænderne blev stegt i 2 timer vandret på roterende spid og varmen var nok lidt for høj.

Det færdige resultat -lidt mørk men billedet snyder for skindet var rimeligt godt og meget velsmagende.

1 kommentar til “Peking and”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *