Laksepakker i filodej
Lette at lave, ligner en million og smager super godt.
Ingredienser:
- 250g Champignon
- 350g Laks
- 1dl Cremefraiche 38%.
- 1 dl dild (1 potte)
- 1 Porre, forårsløg eller purløg til ombinding (kan undværes men ser pænt ud)
- Salt/peber
- Olie til pensling
- En pakke Filodej.
Tø dejen 1 time før den skal bruges. Generelt er dejen meget skrøbelig så behandles forsigtigt!!!
Sovs:
- 1 finthakket løg medium størrelse.
- 2 sp hvidvins eddike.
- 3l fiskefond (vand og 1-2 fiskebouillon terninger bruger jeg normalt til en ret kraftig fond.)
- 2,5dl piske fløde.
- 1 – 2 tsk. Gurkemeje til farven er pænt gul.
- Maizena eller sovsejævner.
- Gulerod, porre, sukkerærter som pynt.
Fremgangsmåde:
Hak champignon groft. Steg dem i lidt olie ved høj varme. Der må ikke være for meget væde tilbage. afkøl dem.
Forbered laks og sovsen mens champignon køler
Hak dild.
Hak laks i fine tern med en kniv.
kom alle ingredienser og champignon i en skål og ælt sammen. Stilles koldt i køleskabet mens pynt forberedes.
Porre skæres i strimler ca 20cm lange og 6-7mm brede. dybbes i kogende vand 30s til strimlerne er bløde.
Samling.
Filodej rulles forsigtigt ud. Deles på midten af den lange led og deles derefter til kvadratiske stykker. Brug en kniv eller en saks.
To stykker dej pensles på en side med olie. Dejen ligges over hinanden til en stjerne med 8 spidser. En god spsk. Laksefars ligges på midten og siderne foldes sammen til en top. Tryk samlingen hårdt sammen. Og bind en porre strimmel omkring. (Den er kun til pynt)
De færdig pakker pensles med olie og bages i ovnen lidt over midten 12 – 15min ved 175C.
Sovs
Hak løget fint. Svits det til det er blankt i smør eller olie. Tilsæt eddike, fiskefond, fløde og gurkemeje. Kog det langsomt mens de øvrige ting forberedes. Smag til med ekstra bouillon terning eller salt og jævn med maizena.
Grønsager dyppes hurtigt i kogende vand og bruges som pynt (de er bedst med noget bid i.