Ingredienser:
For 10 – 12 brød
Dej
- 1,25 dl Lunkent vand
- 2 tsk. sukker
- 1/2 pakke Gær
- 2,5 dl Yoghurt
- 5 dl Durum hvede tippo 00
- 3 tsk Bagepulver
- 2 tsk. Natron
- 1 tsk. Salt
- Nigella frø (Jomfru i det grønne)
- 100 g Smeltet klaret Smør
- Hvidløg
- frisk Koriander
Bland Gær og lunkent vand og lad det stå 10 min til gæren er aktiv.
Tilsæt mælk, yoghurt, mel, bagepulver, Natron, salt og sukker og ælt grundigt 15 min til en blød og smidig dej. Dejen skal være blød men ikke klistret og kunne strækkes.
Del dejen ud i passende klumper 50 – 60 g /stk. og lad den hæve ca. 1 time overdækket med et fugtigt klæde.
Forvarm Tandoori ovnen til 400 – 500 ⁰C. Kontroller temperaturen med et IR termometer ca. på midten af ovnens side.
Bagning
Tryk dejen ud til flade brød med en tykkelse på maksimalt 5 mm
Smør oversiden med en blanding af smeltet smør, hvidløg og hakket koriander.
Fold et fugtigt viskestykke til en pude. Tag endnu et fugtigt viskestykke og fold omkring puden så der opnås en glat rundet overflade.
Fugt brødets underside med vand så den er klæbrig og kan binde til den varme ovnside.
Læg dejen med den våde side opad på puden og tryk forsigtigt dejen mod ovnens varme side til den binder.
Bag brødet 60 – 90 s til det tager farve. Brødet slipper selv når det er færdigt så det gælder om at være klar til at fange det før det falder selv.
Smør brødet på begge sider med smør, hvidløg og koriander
Spises straks mens det er varmt.
Brød kan også bages i stenovn eller på en meget varm bagesten i grillen eller ovn. Syntes dog en god portion røg giver en ekstra smags oplevelse.