Smør kærning

Det er nemt selv at kærne smør og resultatet bliver rimeligt godt.

For små 500g smør skal der bruges følgende:

1 liter god øko piske fløde

Kærnemælk eller syrevækker  (f.eks fra hjemmeriet, type OT-RST-743)

PH Papir

Isvand

Fremgangsmåde

Fløden tempereres til 22 ºC  hvorefter syrevækker tilsættes. Fløden syrnes i 6 timer hvorefter den nedkøles til 16 ºC  og henstår yderligere 16 timer.

Herefter nedkøles massen til 8 ºC  og henstår endnu 2 timer. PH skal nu ligge på ca. 5,6.

Massen opvarmes til 10 ºC hvorefter den piskes kraftigt  med el-piskeren til smøret begynder at samle sig i klumper og kærnemælken skiller ud. Herefter nedsættes hastigheden, da der ellers er en tendens til at den udskilte kærnemælk forlader skålen.

Kærningen stoppes nå der ikke skiller mere væske ud hvorefter kærnemælken hældes fra og gemmes. Der tilsættes herefter isvand af en to tre gange så den sidste kærnemælk vaskes ud af smøret. 

Der blandes nu salt i smøret svarende til ca 1,2% eller for en litter fløde ca. 5,7g.

Den færdige smør kommes i en skål og afkøles.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *